Om Nørrebro

Nørrebro er en bydel i København. Bydelen, der er et af Københavns brokvarterer, er med sine 75.714 (pr. 1. april 2012) indbyggere fordelt på 4,1 km² ikke blot den mest folkerige bydel i hovedstaden men også den mest befolkningstætte; her bor mere end 18.000 indbyggere pr. km2. Nørrebro afgrænses mod sydøst af Søerne mod Indre By, mod nordvest af Ringbanen mod Bispebjerg, mod sydvest af Åboulevarden mod Frederiksberg og mod nordøst af Lersø Parkallé, Tagensvej og Nørre Allé mod Østerbro. Bydelen ligger i Københavns Kommune.

Nørrebro, som den kendes i dag, begyndte først at tage form, da Københavns volde blev nedlagt i 1850'erne. Siden udviklede bydelen sig til et typisk arbejderkvarter med tæt karrébebyggelse og spredt industri. I dag har Nørre

bro et kosmopolitisk og multikulturelt tilsnit, idet en betydelig del af indbyggerne er studerende, kunstnere eller har en anden etnisk baggrund end dansk. Over de sidste ti år har flere dele af Nørrebro fået et varieret kulturliv med mange caféer, tøjbutikker og restauranter, der ligger side om side med shawarmabarer og halalslagtere.

Læs evt. mere her.

Områdekort

Med kortet nedenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + og - nederst til højre for at zoome ind og ud.

Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen nederst til venstre på kortet.

Street View (gadevisning)

Med Street View nedenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.